



En verden til forskel...
Sunway Children Home
Sunway Children Home er et børnehjem i byen Bodh Gaya, i provinsen Bihar i Indien. Det blev stiftet af Yrsa Solveig Grüning i 2004. Organisationen Sunway Children er en ikke religiøs, uafhængig, humanitær organisation der har til formål at hjælpe forældreløse og oftest kasteløse børn. Der bor ca. 65 børn i alderen 5 – 18 år på Sunway Children Home og de går alle i skole.
Vi er en lille organisation, hvorfor kommunikationen mellem Danmark og Indien er meget tæt. Som støttemedlem og/eller fadder har du rig mulighed for at følge projektet og børnenes dagligdag og liv. Det er også muligt at besøge – efter aftale – børnehjemmet som gæst eller volontør.
Vores administrationsomkostninger er minimale, da alle i Danmark arbejder frivilligt. Dvs. at dit bidrag går direkte til børnene og børnehjemmets drift.



Flere flotte donationer. Se seneste nyt.